DIY de populære hårspænder

Jeg har forelsket mig i de fine hårspænder med perler, og jeg tænkte det var helt oplagt til weekenden, hvor jeg skulle til tre forskellige fester.

Måske det er fordi jeg bor i provinsen, og udvalget ikke er så stort, men 90 kr., for et enkelt hårspænde!

Desværre har jeg det sådan, at når jeg først har fået en idé ind i mit hoved, så kan jeg ikke slippe det igen. Og når man ikke vil betale, det det koster, må man jo lave det selv.

Scroll ned i bunden, hvis du vil se, hvor simpelt det kan gøres.

 

 

Det skal du bruge

  • Perler – jeg brugte halve perler og roser fra Søstrene Grene
  • Hårnåle/hårspænder
  • Limpistol
  • Underlag

 

Fremgangsmåde

  1. Varm limpistolen op
  2. Sæt en lille dråbe lim på hårnålen (på hårnålen valgte jeg lime perler på “bagsiden”, altså den side der er flad)
  3. Tilføj perlen ovenpå
  4. Forsæt ind til der ikke er mere plads

 

Forbered dig på at der hurtigt kan gå masseproduktion i den, når du først er kommet i gang. For mig blev jeg taget tilbage til min barndom, hvor jeg elskede at lave mine egne smykker og hårpynt.

Ud af to pakker med perler (til små 20 kr.) fik jeg 11 hårspænder, kontra det ene, jeg har udset mig til at begynde med.

 

 

Jeg formoder at dem, du kan købe i butikken til 90 kr. er lavet af bedre materialer og selvfølgelig en flottere finish – for ikke at underkende tiden, det tager, hvis perlerne skal lægges snorlige.

Men hvis du ligesom mig, synes det er fedt med accesories ingen andre har, så er disse hårspænder et forsøg værd.

 

♡ Mie

 

 

Dette er ikke sponsoreret.

Leave a Comment